Grundejerforeningen
Hørsholm Gårdhuse

Referat fra bestyrelsesmøde 17. april

Bestyrelsen holdt ordinært møde sidste mandag. Se referatet her.

1 thought on “Referat fra bestyrelsesmøde 17. april

  1. Kære alle
    Som det fremgår af referatet fra bestyrelsesmødet, har jeg for tiden en kontrovers med bestyrelsens byggeudvalg om udhuset i min baghave.
    De oplevelser jeg i den sammenhæng har haft med byggeudvalget ved formanden giver anledning til følgende bemærkninger:
    Byggeudvalget har ingen beføjelser – og derfor heller ingen opgaver – i relation til overholdelsen af landets bygningslovgivning. Grundejerforeningen har alene en påtaleret i forhold til overholdelsen de servitutter, der i sin tid er lyst på bebyggelsen og det alene er grundlaget for udvalgets virke. Byggeudvalget bør derfor anskue sin opgave som værende fortolkning og formidling af servitutbestemmelserne med det formål at sikre deres fortsatte relevans og brugbarhed.
    Det gør man bare ikke ved at agere myndighed, foretage sagsbehandling, udstede ordrer og nærmest optræde som den lokale udgave af et religiøst politi – det virker ganske enkelt ikke på voksne, selvstændigt tænkende mennesker. Vejen frem er i stedet at satse på at forstå, rådgive og finde løsninger samme med de enkelte ejere. Det er selvfølgelig meget mere besværligt og så kræver det en kompetence, man ikke har i dag – men det er den eneste vej frem!
    Når alt kommer til alt, så er de pågældende servitutter absolut ikke unikke. Det er en standardvare, som var på mode i 70’erne og altså ikke noget en profet har hentet ned fra Oliebjerget.
    Vi vil alle gerne værne om bebyggelsen, men den er med al respekt hverken UNESCO-verdensarv eller fredet som et enestående arkitektonisk værk. Vi har nogle dejlige, yderst anvendelige og fleksible huse, som vi betaler meget for og investerer endnu mere i, men så har vi også en forventning om, at de kan tilpasses vores behov og livssituation.

    Så derfor er min opfordring til byggeudvalget:

    Kom ned fra piedestalen venner – glem pedanteriet og meld jer ind i kampen!

    Og hvis nogen skulle have lyst til se “forbrydelsen”, så er I velkomne i nr. 53 – men husk tommestok og målebånd 🙂

    Mange hilsner
    Lars Holten

Skriv et svar