Værd at vide

Her kan du finde relevant information om Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse. Du kan blandt andet finde vores håndbog, de særlige bestemmelser om bygningernes udseende, farvekoder til maling og en oversigt over ofte stillede spørgsmål.

Regler om bygningernes udseende

Håndbogen

Farvekoder

Vedtægter for Hørsholm Gårdhuse

Deklaration for Hørsholm Gårdhuse

Byplanvedtægten for Hørsholm Gårdhuse

Ofte stillede spørgsmål

HB = Håndbogen for Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse
BPV = Partiel byplanvedtægt nr. 15 for et område mellem Bolbrovej og Ådalsvej vest for Kystbanen
DEK = Deklaration gældende for matrikel 18p – 18cø Usserød by
SpørgsmålSvar
Vi har huller i vejen, hvad gør vi?Tilstanden på veje og fortove i vores område er ringe. Der er mange huller i asfalten og undermineringer på fortovene. Der er brug for, at vi alle indberetter hullerne ud for vores eget hus til kommunen.
Vores erfaring er, at teknisk afdeling så lapper dem i løbet af en måneds tid. Det er meget nemt at indberette: Hent app'en TIP HØRSHOLM til din telefon. Start app'en, vælg kategori, tag et billede og bekræft din GPS-placering - og send afsted.
Husnummerbelysningen er gået ud, eller vejbelysningen blinker, hvad gør jeg?Kommunen er ansvarlig for vores gadebelysning både i form af de lamper, der sidder på vores skur ud mod vejen og parklamperne. For at fejlmelde, følg nedenstående link:

https://andellumen.dk/fejlmeld-gadebelysning/hoersholm/

Skriv ”Ved Højmosen” i søgefeltet, og der vil fremkomme et kort over, hvilke lamper der er under ordningen. Klik derefter på den relevante position og fejlmeld den i de felter, der fremkommer.

Hvis glasset på skuret bliver udskiftet, kan nye tal (husnummer) fås ved henvendelse til bestyrelsen.
Hvem klipper min hæk?Gartneren, der vedligeholder fællesarealerne for grundejerforeningen, klipper alle interne hække ud mod vej/fortov ultimo juni og i september. Hækkene klippes til en højde af 180 cm, medmindre ønsket om en anden, lavere, højde på forhånd er meddelt til bestyrelsen, som står for kontakten til gartneren.

Klipning af hækken på indersiden – mod huset – er den enkelte grundejers ansvar. Grundejeren har også selv ansvaret for evt. hækudskiftning eller kraftig beskæring hvis den er blevet for bred.
Kan jeg få fjernvarme?Ja, der er fjernvarme i vores område. Du skal kontakte selskabet NORFOS som står for varmeforsyningen. Telefon 4516 0500.
Kan jeg installere varmepumpe?Flere huse i bebyggelsen har installeret varmepumper. Såfremt de placeres på jorden, og opfylder gældende lovkrav om afstand til naboer og støjniveau, kræver det ikke tilladelse fra bestyrelsen. Hvis varmepumpens ydre del ønskes placeret på taget, skal bestyrelsen godkende opsætningen.
Må jeg sætte ekstra vinduer og døre i facaden?Som udgangspunkt må der ikke ske væsentlige ændringer af husene udvendigt. Dette er bestemt i den oprindelige deklaration for bebyggelsen. Ansøgning om ændringer skal stiles til bestyrelsen, der sammen med kommunen skal godkende alle udvendige ændringer på bygningerne.
Kan jeg sætte ekstra ovenlys op?De oprindelige ovenlyskupler fra 1970’erne er i mange huse blevet udskiftet, typisk med moderne ovenlys fra Velux. En sådan udskiftning kræver ikke bestyrelsens godkendelse. Ønsker man at montere ekstra ovenlys på taget, er der tale om en ændring af husets udvendige udseende, og der skal derfor ansøges om tilladelse hos bestyrelsen, der sammen med kommunen har påtaleret.
Med hvilke farver vedligeholder jeg facaderne?De udvendige farver må ikke ændres. Der skal anvendes bebyggelsens farvekoder. Kan ses her. Grundejerforeningen har en rabataftale med nogle farvehandlere, som kan ses her, her, og her.
Hvordan vedligeholder jeg de hvide betonvægge?Vedligeholdelse af de hvide betonvægge betyder meget for, at bebyggelsen fremtræder pænt. De skal behandles løbende med max. 10 års mellemrum. Det kan nemt klares over to week-end’er og et par tusind kroner. Se instruktion her.
Er der indbrud i bebyggelsen?Ja, det ser vi hvert år. Særligt guld, diamanter og kontanter er i centrum.
Det kan forebygges med
• Nye låse på hoveddør og terrassedør
• Sikringshængsler på vinduer og skodder
• Bevægefølsomt lys i både for- og baghave
• Tilmelding til NABOHJÆLP
• Alarmsystem
Har vi rotter i bebyggelsen?Bestyrelsen anbefaler, at alle grundejere får installeret en rottespærre for at forhindre, at rotte kommer ind i huset via afløbet. Vi kan anbefale firmaet KloakTek, der også har en serviceaftale med foreningen. Tlf. 5133 7072, mail info@kloaktek.dk.

Kommunens rottefænger er her jævnligt for at sætte gift ud, når han modtager en rapport om, at der er set rotter i bebyggelsen. Derfor:
• Når du observerer en rotte – så anmeld det hver gang til kommunen via deres hjemmeside https://horsholm.rotteweb.dk/NewCase.aspx.
• Opbevar ikke fødemidler til rotterne så som græsfrø, organisk gødning og egentlige fødevarer i lukkede plastbokse.
Hvor stærkt må der køres i bebyggelsen?Bestyrelsen henstiller til alle – både beboere og gæster – at holde farten lav i området. Max 30 km/timen. Samtidig skal man være opmærksom på, at der er ubetinget vigepligt ved udkørsel fra veje, hvor man kører over fortov. Det drejer sig om vejene ved række 1, 2, 3 og 12 samt udkørslen langs med nr. 121.